E. Klink søger en ambitiøs BIM-projekterende teknisk designer

E. Klink søger en dygtig teknisk designer med erfaring i BIM-projektering med bl.a. MagiCAD/ventilation.

E. Klink oplever en stigende efterspørgsel for vores værdiskabende løsninger inden for energioptimeret ventilation og klimaanlæg. Som en konsekvens heraf søger vi nu endnu en dygtig og ambitiøs teknisk designer til at indgå i vores BIM-projekterende afdeling.

Dine kompetencer og din erfaring

Vi arbejder i AutoCAD suppleret med MagiCAD, hvilket betyder, at
du skal beherske disse programmer på det højest tænkelige niveau. Ansøgere med flere års erfaring samt indgående kendskab til teknisk tegning af byggetekniske anlæg, herunder i særdeleshed komplekse ventilations- og klimaanlæg, vil blive foretrukket.

Da stadig flere af vores projekter tegnes/moduleres i REVIT MEP/
MagiCAD, skal du være parat til at dygtiggøre dig inden for denne teknologi – hvis du da ikke allerede har erfaring i at arbejde med
disse programmer, hvilket vil være et fortrin.

Du skal være i stand til at arbejde hurtigt og fokuseret med opgaver-
ne, da det er vigtigt at overholde de aftalte interne deadlines for de enkelte projekter. Jobbet kræver endvidere stor grundighed og disciplin samt en meget høj grad af akkuratesse i alle aspekter af designarbejdet. Vores brand er båret af kvalitet.

Arbejdsmiljøet du vil indgå i

Vi arbejder i små dynamiske teams, hvor man typisk har flere pro-
jekter kørende samtidig, Du må således være indstillet på at have mange opgaver kørende samtidigt uden at miste overblikket.

Gode samarbejdsevner, fleksibilitet og vilje til dialog er også egen-
skaber, der fordres af dig som ny medarbejder hos E. Klink. Derudover har vi en uhøjtidelig omgangsform med plads til humor, men med god kollegial respekt for den enkelte, hvilket medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder et attraktivt og udfordrende job

I jobbet som Teknisk Designer vil du få et interessant og udfordrende job, hvor du vil få brug for alle dine tekniske kompetencer. Du vil samtidigt indgå i et team af dygtige kollegaer, som alle er ambitiøse og meget kvalitetsbevidste. Det forventer vi også, at du er.

Til den rigtige kandidat tilbyder vi en fuldtidsstilling med en attraktiv lønpakke med pensions- og sundhedsordning.

Du kan læse meget mere om virksomheden her på hjemmesiden.

Din skriftlige ansøgning med CV skal mærkes "Teknisk Designer"
og sendes til:

Afdelingsleder Andreas Kjellerup på mail  ak@eklink.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe
på mobil: 4041 1086.