Nyt kontorhus til A. P. Møller Mærsk opføres under Aarsleffs "ONE COMPANY" filosofi

En totalentreprise til 240. mio. kr.

Vores moderselskab Per Aarsleff A/S står for opførelsen af et nyt seks etagers kontorhus for Mærsk Gruppen beliggende på Amerika Plads. Byggeriet udføres som en totalentreprise til ca. 240 mio. kr. inden for rammerne af koncernens nye "ONE COMPANY" filosofi. Bygning får et samlet areal på 13.000 kvm. plus 3.000 kvm. kælder og skal huse 800 medarbejdere, når det står færdigt i juli 2017. Af den samlede entreprisesum udgør de tekniske fag ca. 60 mio. kr., hvor ventilationsdelen repræsenterer ca. 14 mio. kr. Projektleder på opgaven er E. Klinks Torben Correl. 10 montører vil være tilknyttet ventilationsprojektet.

"ONE COMPANY"
– én stærk samarbejdende organisation

Til forskel for entrepriseformer, hvor mange selvstændige firmaer skal koordineres og samarbejde i nye uprøvede konstellationer, tilbyder Aarsleff koncernen totalentrepriser efter "ONE COMPANY" filosofien
– hvilket vil sige, at der er én stærk samarbejdende organisation, som sikrer stram byggestyring og høj kvalitet i byggeriet.

Kvalitetssikring med færre fejl og forsinkelser

"ONE COMPANY" betyder, at Aarsleff står for hele byggeriet i samarbejde med sine egne datterselskaber, som er Wicotec Kirkebjerg med de tekniske fag VVS, El, CTS, sprinkling og bygningsautomatik og så E. Klink som udfører ventilation. Udbyttet for bygherren er, at Aarsleff koncernen har løst et væld af opgaver sammen, og har dermed udviklet en formaliseret samarbejdsstruktur, der effektivt mindsker fejl og fordyrende forsinkelser i byggeriet.

Ventilationsarbejder omfatter:

• Komplet ventilationsanlæg til produktionskøkken på 14.760m3/h luft, indeholdende kanaler, lyddæmpere tryk-, brand- og røgspjæld, VAV, taggennemføring, indblæsningsarmaturer og udsugningsarmaturer.

• Komplet ventilationsanlæg til møde og undervisning på 9.150 m3/h luft, indeholdende kanaler, lyddæmpere tryk-, brand- og røgspjæld, VAV, taggennemføring, indblæsningsarmaturer og udsugningsarmaturer.

• Der udføres 2 stk. komplet ventilationsanlæg til kontorer på samlet 43.800 m3 luft, indeholdende kanaler, lyddæmpere tryk-, brand- og røgspjæld, VAV, taggennemføring, indblæsningsarmaturer og udsugningsarmaturer.

• Der udføres 2 stk. komplet ventilationsanlæg til kontorer på samlet 43.800 m3 luft, indeholdende kanaler, lyddæmpere tryk-, brand- og røgspjæld, VAV, taggennemføring, indblæsningsarmaturer og udsugningsarmaturer

• Der udføres komplet kontroludsugning fra toiletter, depot og tavlerum/krydsfeldt.

• Der udføres impulsventilatorer i P-kælder, luftmængde for p-ventilation er 2800m3/h.

• Der monteres ca. 400 stk. køle-/varmebafler fra 1-5 sal i kontorarealer.