E. Klink udfører endnu et stort ventilationsprojekt for Novo Nordisk – en ny 10.300 m2 stor fabrik i Hillerød

E. Klink udfører ventilationsarbejde for 10 mio. kr.

I forbindelse med Novos langsigtede strategi om at udbygge og bevare arbejdspladser i Danmark har virksomheden investeret 2,1 mia. kr. i den nye fabrik på 10.300 m2 i Hillerød. Fabrikken skal producere medicin til behandling af diabetes og behandling af overvægt.

Optimering og detailprojektering

I en fagentreprise laver E. Klink ventilation i administrationsbygningen, hvor kontraktsummen er på 10 mio. kr. For E. Klink består opgaven bl.a. i at optimere og detailprojektere bygherrens funktionsudbud i tæt samarbejde med NNE Pharmaplan.

Ventilation til 450 nye arbejdspladser

Fabrikken forventes at stå færdig i foråret 2019 og kommer til at skabe 450 nye produktions- og ingeniørjobs i Hillerød, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger 1.900 medarbejdere. Den nye fyldefabrik kommer til at indeholde den seneste teknologi inden for insulinproduktion, og skal sikre produktionskapacitet til eksisterende og fremtidige produkter indenfor diabetes.

Arbejdet omfatter følgende bygningsdele:

•  Levering af 5 stk. Ventilationsaggregater med en samlet luftmængde på 73.000 m3/h fordelt med anlæg til Køkken området i stueetagen og 1. sal, ventilationsaggregat for Kantine/Auditorium i stueetagen og for kontorer i stuen og 1. sal
Komplet nyt kanalsystem i galvaniseret inkl. lyddæmpere, indreguleringsspjæld m.v.
•  Komplet nyt kanalsystem i rustfri stål.
•  Levering af zonevarme- og zonekøleflader i nye aggregater.
•  Levering og montering af brand- og røgspjæld.
•  Levering og VAV-spjæld og volumestrømsregulatorer.
•  Taggennemføringer og ventilationshætter i egen produktion.
•  Levering og montering af komplette indblæsnings- og udsugningsarmaturer.
•  Teknisk isolering.